GLAS
Glas
Glas vil gerne være 6 mm!
Glastyper
Floatglas ( hårdt glas )
Artistaglas ( blødt glas )
Bullseys ( blødt glas )
Opakglas ( blødt glas )
Glas med iriserende overflade ( blød glas )
Decroyedglas ( smykkeglas )
Hårdt glas -floatglas
Normalt det der kaldes vinduesglas, men der er forskel på floatglas og vinduesglas.Vinduesglas laves mellem to valser. Hvis man sætter to stykker vinduesglas op ved siden af hinanden, så vil det flimre, det gør floatglas ikke.
Det var amerikanere, der fandt på at lave det, der hedder Floatglas ( flydeglas ). Man har et kar med tin, der varmes op under karet – tinnet flyder ud – glasset hældes over det flydende tin, og så flyder glasset ud. Floatglas har en overside og en underside. En tinside ( undersiden med et lille tyndt lag tin ) og en overside ( opsiden rent glas).
Floatglas bruges til termoglas, for at undgå flimmer. Derfor egner termoglas sig godt til glasarbejde.
Floatglas kan kendes på, at det som regel er grønt på siden. Jernoxyder er skyld i det grønne
Man kan aldrig male på tinsiden, rød, orange, gul bliver kedelig brun, hvis man maler på tinsiden. Dog kan man med Jørgen Markvads basisfarver male på alle sider også tinsiden
Blødt glas_ Artista og Bullseys – modsat floatglas
Disak ( specielt glas )
Artista – 10 % billigere end bullseys, men har knap så mange farvemuligheder. Artistaglas er lidt lysere end bullseys. Man kan også kende forskel på artista og bullseys ved at artista flimre lidt ( det gør floatglas ikke ) og bullseys flimre meget
Bullseys ( glasfabrik )
Opakglas ( behandlet med kalk, så det ikke længere er gennemsigtigt. Mættet farve )
Glas med iriserende overflade ( ligner olie på vand )
Alt blødt glas er kunstglas
Prisen på glasset afhænger af, hvor mange gange det er rullet. Jo flere gange det er rullet jo dyrere. Jo færre gange det er rullet, jo mere ujævnt bliver det
Man skære på den rene jævne side.
Man kan få blødt glas i både basisglas og farveglas. Derudover kan man få glas med forskellige dekorationer f.eks. stringers
Der er netop kommet noget kinesisk glas på markedet, som kun koster 2/3 af, hvad Artistaglas koster, men hvilken kvalitet det har ved man ikke helt endnu.
Blanding af glastyper
Bland aldrig floatglas med blødt glas.
Man må aldrig blande forskellige stykker floatglas. Hvis man blander floaglas skal det være fra det samme stykke. F.eks. en stor termorude – her kan mindre stykker fra samme rude sættes sammen.
Bullseys og artista må gerne blandes indbyrdes. Når man skal blande glas, skal de have samme COE tal.
COE
Alle glas har et COE tal
Floatglas har også et COE tal, man ved bare aldrig hvad det er.
Derimod ved man hvad COE-tallet er ved blødt glas
COE er en amerikansk forkortelse for udvidelseskoefficienten. Det fortæller, hvor meget det udvider sig / trækker sig sammen ved opvarmning.
Artista har normalt COE 90
Det betyder, at 0,9 mm pr. m pr. 100g°
850° er det altså knap 1 cm udvidelse pr. meter
Effektglas
Knust glas
Fås i 3 forskellige kornstørrelser. Ved fusing bliver alle kornstørrelserne næsten helt udsmeltede, men ved slumping bliver glaskornene ikke helt udsmeltet. Det giver enten glasset en ru overflade eller nærmest perleformer ved den groveste kornstørrelse, som på hjerterne
Konfetti
Fås kun i bullseysglas og kan bruges både til bullseysglas og til artista. Det er vigtigt at se på bøtten om der står COE90.
Konfettien virker som silkepapir. Man kan lægge flere lag over hinanden og opnå transparente virkninger.
Glasstænger( strinkeres )
På amerikansk bliver det kaldt strinkeres. De fås i mange farver. De er helt lige, men man kan forme glasset ved at holde det over en fyrfadsflamme. Når det er meget varmt, kan man bukke stangen i den form man ønsker.
Farvepulver
Meget fint glasstøv.
Kan blandes med olie og vand og males på glasset
Andre effekter
Kalk – kan puttes på glasset og det bliver ikke gennemsigtigt længere. ( Opakglas )
Metaloxyder. Slagmetal i meget tynde lag, som fås i Silkeborg. Det indeholder bl.a. kobber og så kan det blive alle farver, når det bliver brændt. Man ved aldrig, hvad kobber kan ende med. Hvor der er kobber vil der dannes bobler
Sølvpapir bliver ofte sort med bobler
Skæreteknikker
Arbejdsplads
Kniv
Man skære altid med en glasskære. I denne er der skæreolie.
Det er vigtigt, at der altid er olie i skæreren ellers går den i stykker. Hver gang med skærer skal man lige linde på en knop øverst på skaftet, for at undgå vakuum.
Hold på den som på en blyant. Skær ind mod dig selv
Man skære altid på den glatteste side ( Artistaglas er blank på begge sider ).
Man laver et rids( fisur ) og knækker bagefter glasset. Fisuren gør, at glasset knækker lettere. Den virker som et sår i glasset. Man må aldrig skære to gange i samme fisur, for så går det galt. – Glasset kækker forkert. Når man har lavet en fisur skal man knække glasset med det samme, for glas er et levende produkt og vil hele fisuren igen. Man vil aldrig kunne få en fisur til at forsvinde med tiden, men det vil ikke kunne bruges til at knække med.
Når man skære med kniven vil den altid skære 2,5 mm væk fra linealen, men disse 2,5 mm er der taget højde for i den skæreplade, der følger med et glassæt.
Kniven holdes skråt, når man skærer
Man må skære til kvadraten. 4 mm glas må skæres 4 mm bredt. Man kan altså ikke skære det 3 mm bredt.
Når man skære i 2 mm er det let at knække glasset, men det er sværere i 4 mm. Derfor kan man bruge tænger til hjælp
tænger
• En til små stykker ( har et øje, så man kan se, hvor man skal knække )
• En til store stykker
Stor tang
Lille tang
Slibning
Hver gang man har skåret sit glas skal man slibe det – afskærpe det, så det ikke bliver skarpt. Når man knækker det med hånden bliver glasset ikke så skarpt, som når man bruger en tang til at knække med.
Man kan slibe tingene med en slibeklods karperondon
Man kan også købe slibeklodser med diamanter, men de er meget dyre. De skal kun bruges under rindende vand.
Skibeklodserne fås i disse tre varianter.
Det er først og fremmest floatglas, der bliver skarpt.
Med en lille diamantfil kan man file smykkerne steder, hvor man ellers ikke kan komme ind. Her gælder det også, at det skal foregå i vand. ( Dyp i glas )
Endelig kan man bruge en stor slibeklods som denne. Husk vand på!
Vask
Vask altid glasset i vand efter skæring og afskærpelse. Det er for at undgå at man kan se fedtede fingre efter brændingen. Brug aldrig sulfo
Glasset skal tørres godt, så det ikke er vådt, når det kommer i ovnen. Fugt er med til at få glasset til at sprænge.
Glastykkelser
Man kan få glas i forskellige tykkelser.
Floatglas fås som regel i enten 2- eller 4 mm. Man kan aldrig bruge 2 mm glas alene, så skal man altid lægge det dobbelt, så det bliver til 4 mm. Fordelen ved at bruge 2 mm glas er at man kan lægge noget mellem glasset, og alligevel holde det forholdsvist let.
Glas vil altid være 6 mm.
Derfor laver Artista sine glas 3 mm, så kan de lægges dobbelt
Bent Eshøj ved mest om glas i Danmark. Han har lavet et forsøg. Han har taget 3 stykker glas på 10 x10 cm. Et på 3 mm, et på 6 mm og et på 9 mm
3mm krymper efter brænding til 9,6 cm
6 mm er stadigvæk 10 cm
9 mm flyder ud til 11,6 cm
Hvis man gerne vil have farverne til at blive, hvor de er, så skal man bare lægge basisglas under, for så vil glasset være 6 mm og farverne vil derfor blive i den form de har. På den måde kan man lægge alle farver sammen.
Hvis man nogle steder lægger farvet glas på en basisplade, men ikke dækker hele basispladen med farvet glas, så vil basisglasset trække sig sammen der, hvor det kun er 3 mm tykt og den oprindelige firkantede form på basispladen vil ændre sig. Hvis man ønsker at holde den firkantede form, så kan man lægge stave at farvet glas ( eller af basisglas ) i kanten af basisglasset som en ramme. På den måde ændre formen sig ikke
→ →
Man kan vælge at benytte sig af, at glasset reagere som det gør, hvis man f.eks. gerne vil have en æbleform, så kan det være en fordel, at skære en rund form, som kun har et enkelt lag på midten, for så vil det trække sig sammen og få æblefacon.
Dekoration
• Male
• Spritte
• Drysse
• Forskellige effekter – f.eks. fiskeben, skuresvamp, nåle o.s.v., bladmetaller os.v.
Man kan bruge farvepulver til alle tre dekorationsformer. Pulveret til floatglas har et COE tal på 85. Det er et tal, der ligger midt mellem de forskellige COE tal der bruges til floatglas.
Maling
Hvis man maler skal man bruge ½ vand og ½ malermedium ( olie ) og drysse farve i til man synes det er nok. Man behøver ikke at vaske farven ud af blandebakkerne, da det er spild af maling. Gem dem til næste gang
Når man maler, så læg altid glasset på en avis, så er det meget nemmere bagefter.
Hvis man er i tvivl om, hvorvidt der er maling nok på, så kan man bare holde det op mod lyset for at se.
Man kan dække af med malertape, hvor man ikke ønsker at male.
Det er dog vigtigt, at man passer på, at malingen ikke er så tynd at den alligevel løber ind under tapen.
Sprit
Bland sprit og pulverfarve i det forhold du ønsker. Så filmbære er fine. Sæt låg på og ryst
Drysse
Hvis man vil drysse, så smøres malermedium på glaspladen for at holde pulveret på plads. Olien har ikke anden funktion end at undgå, at pulveret suser rundt, inden det kommer i ovnen.
Brug evt. en karm eller en tændstik til at lave mønstre i malingen. Malingen er nødt til at tørre lidt før det kan lade sig gøre. Man kan også bruge en strikkepind til at tegne i malingen med.
Man kan sagtens kombinere det at drysse, spritte og male.
Der må ikke være farve på kanten eller neden under glasset, da det vil smelte fast til formen eller ovnen
Slagmetal
Når slagmetal sættes på glasset ånder man på glasset og sætter det fast, hvor glasset er fugtigt. Pænest i flere lag og lidt uregelmæssigt. Det kan blive alle mulige farver, der kommer forskellige farver ved forskellige temperaturer. Men mest normalt er nok blå
203 kr. for 100 ark
Bladkobber koster 225 kr. for 25 ark.
Billigst hos Art De Voss – Århus 8613 5566
Man kan også købe kobberfolie og klippe figurer ud, som man ønsker at have med i glasset.
Det blå er slagmetal. Selvom det har guldfarve når det sættes på glasset før brændingen, kan det sagtens blive blåt.
Forme
Hvis man vil lave skåle, kan man købe forme af vermeculit hos Ceraport og Cerama. Vermeculit blev oprindelig opfundet til bagerovne som isolering.
Når man bruger en form, så må glaspladen aldrig være større end formen, da den så vil smelte ned over kanten og dermed blive umulig at løsrive fra formen. Regn med 1 cm mindre i størrelsen på hvert led.
Hvis formen er 24 x 24cm, så er glasset 23 x 23 cm
Man kan også bruge metalkrus som forme( købt i Købmagergade i en butik med fransk navn ). De skal bare behandles med slibmiddel. Det fås hos Cerama i lyserød. Det skal blandes 1/5 pulver og 4/5 vand og pensles på.
Man kan også bruge en keramikrosenpotte, hvis man bare binder noget filt ( ikke brændbart ) rundt om pottens tykkeste sted med kobbertråd. På den måde smelter glasset ikke fast til rosenpotten.
Lim
V2 lim
holder glasset på plads på vej ind til ovnen. Det har ikke anden funktion. Man skal passe på med ikke at bruge for meget, da det er fugtigt og dermed kan medføre at glasset sprækker i brændingen.
Man limer yderst i kanten af glasset ( dutter ), hvis man limer inde på midten, så kan limen ikke fordampe.
Tokomponentlim
Er meget stærkt. Skal blandet i et ligeligt forhold. Bruges f.eks. til smykker, der skal holde godt på en sølvring
Limede ørestikker. Mens de tørre lægger de i borede forme, så de ikke vælter.
Akvariumsilikone
Bruges til at limeglas sammen, der ikke brændes sammen.
Brænding
Fusing
Slombning
Tackfusing
Slombning
Her skal man tænke på 3 forhold: tiden det er i ovnen, temp. og tyngden. Jo større ting, jo tungere og jo hurtigere vil det falde ned i formen ( pga. tyngdeloven ). Man skulle nok tro, at de store ting vil tage længere tid at brænde end de små ting, men det er omvendt.
Små fyrfadsstager 830 °
Store forme 630°
Derfor skal tingene, der brændes have nogenlunde samme størrelse.
Fusing
Smeltetemperaturer
De forskellige farvede glasser smelter ved forskellige temperaturer. Hvis man tager udgangspunkt i basisfarven, så smelter de andre nogle grader før eller efter basisglasset.
Rød *20°
Orange *15°
Gul *10°
Limegrøn *10°
Stålblå *5°
Basisglas 0° udgangspunktet
Blå +5°
Grøn +5°
Hvis man i sin ovn har fundet ud af, at basisglasset smelter ved 840°, så smelter det røde ved 820° og det grønne ved 845°
Hvis man laver et fletflad, kan man bruge blå og grøn sammen og gul og limegrøn men ikke rød og grøn. De vil smelte alt for forskelligt til at det bliver pænt, for så vil den ene farve smelte før den anden og dermed gøre skålen skæv.
Skæring af trekanter.
Vælg højden på trekanten
Vinklen ( linialen ) sættes tilfældigt skråt
Den orange dims sættes et sted, hvortil man ønsker vinklen skal være
Skær den skrå linie
Vend glasset
Sæt den gule stop klods et tilfældigt sted, hvor den rører trekanten
Skær
Vend glasset
Skær
Vend glasset
o.s.v.
Man bruger f.eks. trekanter til juletræer
Når træerne skal laves, må glasset ikke ligge, så det vipper. Derfor lægges den nederste og øverste trekant på pladen i første omgang. Den midterste trekant lægges på i 2.lag.
Skære rundt
Man bruger et bestemt redskab til at skære rundt med. Redskabet fungerer lidt som en passer, der er bare en sugekop på, som skal sidde på glasset.
Find centrum
Tegn cirklen
Lav en fisur med skæreredskabet. Brug en svamp med lugtfri petroleum under kniven, så man skære i fugt
Lav hjælpelinier til at knække glasset med
Hjælpelinierne skal man skære indtil 5 mm fra cirklen
Brug evt. en gl. roll-on til at trykke fisuren ud med.
Skær på frihånd
Når man skære med frihånd skal man holde anderledes på kniven. Man skal have enden af kniven inde i hånden.
Man skære væk fra sig selv i modsætning til at skære efter linial
Brug tommelfingeren til at styre efter
Knæk i begge ender, hvis man har lavet en buet linie
knæk
Knæk
Man kan bruge en gl. roll on til at trykke fisuren ud.
Eks. på teknisk arbejde
Fugl
• Farvet Artistaglas som basis
• Et stykke, der er lidt mindre, fordi jeg vil have nogle topfjer som sidder lige bagved
• Lav kobbertrådsben
• Skær en bue i glasset der hvor ståltråden skal være. Forskub glasset, så der er plads til benene
• Skær et klart basisglas, og læg det over det hele. På den måde bliver der 3 lag glas
Kobbertråd
Til mange glasarbejder kan med fordel smeltes en kraftig kobbertråd ind i glasset, så den kommer til at fungere som holder. Det er blandt andet tilfældet i fuglen ovenover.
Når man køber kobbertråd er den rullet op på en rulle, hvilket betyder at tråden bugter sig lidt. Man kan hamre tråden lige/ ret igen ved at bruge en sølvsmedehammer, som er buet på den ene side. Man hamre på en armbolt. Tråden hamres helt flad i den ende( med den flades side på hammeren ), der skal ind mellem de to glasstykker.
Når tråden kommer ud af ovnen er den blød, så kan den lettere rettes ud.
Hvis man vil have tråden til at bue kan man hamre den over et rør, så den buer præcist
Fad
Brug basisglas og skær andre glasstykker og læg dem oven på. Drys med knust glas mellem revnerne ( her sort ), så fremkommer konturstregerne.
Keramisk filt
Brænder ikke i oven og kan derfor bruges i mellem to glas, der ikke må smelte sammen. Bruges f.eks. i smykker, hvor man gerne vil have en kæde.
Købes i Silkeborg
Filten hedder egentlig: Aliminiumssilikat. Det fås i ½ mm, 1 mm, 3mm.
Hullet i glasset bliver en lille smugle større end filten er, selvom man måske skulle tro det modsatte.
Bobler
Hvis man gerne vil have glasset til at boble kan man bruge kobber eller man kan bore huller i en glasplade og lægge den mellem to andre stykker glas. Eller man kan tage det glas, som bliver boret ud og lægge det mellem to andre stykker glas.
Bobler på himlen Bobler på vingen
Sacktang
En tang, der kan klippe i glas. Man skal klippe så tæt som muligt. Ca. 50 klip på en cirkel, der er 5 cm i diameter
Husk sikkerhedsbriller
Boring
Man kan bore i glas, men man skal huske at bore i vand. Man skal også bore ned i en træplade, så man ikke bore hul i vandkaret.
Man skal bore op og ned mange gange, så boreslammet kommer op. Ellers kan man risikere ikke at kunne bore hullet.
Et bor er dyrt, men det kan bruges mange gange. Det slibes på en karborondonskive.
Borekernen( det lille glas der bores væk )sidder i boret. Derfor skal boret tages ud hver gang, og kerne skal prikkes ud med en stang.
Man skal bore 3-4 mm x glastykkelsen fra kanten
Smykker
Smykkeovn
Brændeopskrift
1. 5 min. På Low ( 7 min. Når ovnen er kold )
2. 5 min. På Medium
3. 5 min. På Heigh ( kig hver 16 sek )
4. Låget af og varmeelementet af
5. Afkøling til farvegenkendelse
6. Varme og låg på plads
7. ½ låg i 5 min.
8. 2/3 låg i 5 min.
9. 1 /3 låg i 5 min.
10. Afkøling i vermiculith
Når ovnen køre på heig skal man være der.
smykkeovn lukket
Smykkeovn åben
Glasset skal afkøles og dermed afspændes i Vermiculitpulver. Hvis man bare lægger det til afkøling uden at dække det til, vil det sprænge. Det skal gerne ligge i pulveret i 40 min.
Husk minuturet, når man bruger denne ovn
Denne ovn kan ikke bruges til fyrfadstager, fordi afspændingen går for hurtigt. Altså kun til små ting
Decreudglas( smykkeglas )
Sprøjtet med 2 forskellige metaller på en glasplade. Dette glas er meget dyrt, da det er meget svært at lave. Det kost mellem 1200 og 4000 kr. for en plade på 40 x 40 cm. Man kan lægge klart glas over, for så kommer smykkeglasset til at skinne meget mere. Man kan spille på, at man kommer klart glas på nogle steder, men ikke alle.
Ørestikker
Skær dem ¾ cm x ¾cm for så bliver de runde i brænding
1 x 1 cm bliver stadigvæk runde men mere flade set fra siden
1½ x 1½ cm bliver firkantede
Brænding
Keramikovne brænder langsommere end glasovne og er derfor dyrere i drift. Glasovnen opvarmes fra oven og keramikovnen opvarmes fra siden ( som regl )
Principskitse
To måder at brænde på
• Pick firering ( bruges meget i Amerika, men ikke i Europa )
• Plateau firering
Temp
tid Pickfirering
Temp
tid Plateau firering
Fusing
Man må prøve sig frem, da man ikke helt ved, hvad hvordan ovnen virker før man har prøvet. Tallene her er derfor kun vejledende
Når man fuser både floatglas og COE 90 glas, så skal det foregå på samme måde. Dog skal Floatglas principielt have lidt mere varme. Men man kan altså godt brænde glasset i samme ovnfuld.
Slumpning
Større ting mindre varme. Her skal fadene have nogenlunde samme størrelse
Fyrfadsstager: 830° i 25 min
Fade på diameter 40 cm 750° i 15 min.
En sort farve smelter hurtigere end en hvid
Når man skal brænde, skal man tænke over tre ting
1. Ovnen ( keramik / glas )
2. Glas ( Float / COE 90 )
3. Glastykkelse
4. Glasstørrelse
Eks. på en brænding i keramikovn, floatglas, 4 mm, 24 x 24 cm ( se skema i Jørgens bog )
Temp
Tid
60 X 10 x 70 140 ovnens egen afkøling
x= så hurtigt som muligt, så man kommer forbi devitområdet. Devitområdet er oven over 540 grader og kan få glasset til at blive mælkehvidt. Man kan få temp. hurtigt ned ved at åbne ovnen. Man må først åbne ovnen, når den er over 540 grader eller under 320 grader ( og det sidste kun, hvis man ikke kan vente til den bliver under 100 grader )
60 minuter til at komme op på 540 grader. Så hurtigt som muligt op til 850 grader. Denne temperatur holdes i 10 min. Så skal man igen så hurtigt som muligt ned til 540 grader. Her må man gerne åbne ovnen for at få varmen ud.
70 min holdes ovnen på 540 grader. I disse minutter skal man sørge for, at tingene er lige varme over det hele. Det er vigtigt inden afspændingen. 140 min fra 540 grader til 420 ( den nederste linie ). Dette må man ikke snyde med. Endelig skal man lade ovnen afkøle selv. Det tager den tid det gør. Man åbner, når ovnen er under 100 grader.
Tallene finder man i Jørgen Markvads bog om glas. På s.. 126 kan man finde en omsætningstabel, så man kan vende om på timer og grader.
Den øverste linie er 540 grader og den nederste er 420 grader. Det er steder, hvor Jørgen Markvad har fundet ud af, at det passer meget godt.
Andet eksempel
Keramikovn, 90 COE, 6 mm, 25 cm
105min til 540° hurtigt op til 830°. 10 min. Her, hurtigt ned til 540° igen. 90 min. På 540°. 180 min. Ned til 420°
Litteratur
:
Ovnformet glas fusing, slumping, sagging, støbning
–
af Jørgen Markvad
Yduns Æbler, 2003
Hæftet, 133 sider
2. udgave, 1. oplag
Sprog: Dansk
ISBN: 8790594096
Forhandlerliste:
C e r a m a A / S H a m m e r h o l m e n 4 4 A v e d ø r e H o l m e D K – 2 6 5 0 H v i d o v r e T l f . + 4 5 3 6 7 7 2 2 2 2 F a x . + 4 5 3 6 7 7 2 6
