Smykker skal give oplevelse. Det kan både være en oplevelse at se på dem, men også en oplevelse at finde materialer til dem.
Nogle materialer kunne f.eks. være:
- Papir, karton og plast med spændende farver, overflader og struktur
- Gummi, skumgummi, filt, akrylplader ( plexiglas)
- Similistene, træperler og andre perler
- Metaltråd og plade
- Snor og garn – gerne tynde stærke kvaliteter som f.eks. hør/bomuld
- Tigerhaletråd, klemøjer Halvfabrikata: brochenåle, låse, hattenåle, øreklips m.v.
- Kaffeposer
- Gl. materialer, der fortæller en historie ( narrativ )
- Godt håndværk
Værktøjskasse
1. Skydelærred
2.Skruetvinge
-
- Skruetvinge helst med flakplade (en jernplade man kan hamre på) skruetvinge
3. Guldsmedesav
- Guldsmedesav (takker skal vende ned af, undtagen når man saver øskner )Buen på en guldsmedesav er ikke ret stor, for så kan man save mere lige. Jo større bue, jo større svingninger kan der komme på saven – jo større chance for at knække klingen. Når man saver skal man helst save lodret.
Sav
- Klinger til saven: 3/0 ( den fineste )– 3 ( den groveste )
- 1-3: grove klinger. Klinge 1 er en god begynderklinge. Den knækker ikke så let, og den er alligevel ikke helt grov. Både 3 og 0/3 bruges sjældent.
- 03-01: fine klinger
Hvis man vil save i sten skal man bruge en diamantbelagt klinge. Når man saver skal man save under rindende vand.
3. Hammer med en blød ende og en spids ende
4. Fil
5.Smergelbånd
Træpind med sandpapir på
6. Boremaskine
Gerne en håndboremaskine.
7. Plade man kan save ved
- Plade til bordet, når man skal bore.
- Forskellige tænger. F.eks. fladtang, rundtang, bidetank osv
Generelt
Når man laver smykker, skal man altid save, file og slibe. Det gælder alle produkter.
Man kan bruge sølv, kobber, bronze eller messing. Messingtråden kan som den eneste ikke oxideres.
Man oxidere med svovllever. Det lugter frygteligt, og man skal derfor gøre det udendørs. Svovllever blandes i lidt vand i et glas. Metallet lægges ned i glasset i nogle sekunder og tages op igen og lægges nu i et glas med vand. Herefter kan man pudse med pimpsten eller alm. skurepulver til man synes, det er som det skal være. Hvis det er et smykke, der skal direkte på huden, kan man efterbehandle det med metallak, så det ikke smitter af.
4. Sikkerhedsnål
Der skal bruges 1,5 mm tråd ( bedst ) eller 2,00mm tråd. Det kan være både sølv, bronze, kobbertråd, eller messing.
Tråden skal hærdes / gøres hård. Metal har den egenskab, at den er fyldt med molekyler, der gennem bevægelse griber mere og mere fat i hinanden. Hvis metallet bevæges for meget kan det til sidst knække, men før det knækker bliver det bare mere og mere hårdt. Hvis man vil have en tråd til at blive mere hård, skal man altså bare bevæge den. Det kan ske, ved at sætte den ene ende fast i skruetvingen og dreje den anden ende rundt med en tang (omkring 20-30 gange)
Nu skal nålen formes. Man starter med at forme øjet. Brug en rundtang til det. Herefter bukkes formen på nålen og en lille bue laves, der kan gå hen over den lås man har lavet.
Nålens spids skal laves. Det gøres ved at file rundt på alle 4 sider af nålen. Slib efter med sandpapir.
Herefter kan man hamre nålen flad, hvis man synes det. Hvis man hamre metal skal man gøre det på et metalunderlag. F.eks. skruetvingens flakplade.
Hvis man ønsker ophæng til sin brochenål, så kan man lave nogle øskner, som de kan hænge i. Øsknerne laves ved at sætte et stykke tråd i boremaskinen. Samtidig sættes en strikkepind (dorn)også i maskinen. Når man borer tvindes tråden om strikkepinden til en spiral. Bagefter saves denne spiral ud, og man får lige store ringe. Samme metode, som når der skal laves ringe til kongekæder m.m.
Vedhæng kan være perler eller små stykker fladmetal man saver ud og bore hul. Vedhænges sættes i nålen med en øsken.
Hvis det er perler, der skal sættes fast, skal de sættes fast i en svirvel.
Der laves først et øje, så sættes perlen på. Trådes bukkes nu omkring sikkerhedsnålen og drejes om sig selv igen i en svirvel.
Man kan også beklæde nålen med plast fra ledninger. Det kan give nogle sjove farver.
Afmonteringstang til ledning
Sikkerhedsnåle skal altid gå fra højre mod venstre.
5. Smykkemagnet
Nem måde at lave en broche på. Det er en meget stærk magnet, som alt kan hænge fast i.
Man kan lave brocher af dåser, men ikke øldåser, for de er ofte ikke magnetiske. Dåserne skal slibes med sandpapir 400. Fyrfadslys.
God idé med metalplader som grund. Herpå kan så sættes forskellige ting. F.eks. filt, laminerede billeder, stykke af et malerlåg.
6. Opvarmning af metal
Man kan give metallet nogle flotte farver ved at opvarme det med en bundselsbrænder (må bruges i folkeskolen) eller en gasbrænder som på billedet ( må ikke bruges i folkeskolen ). Når metallet er varmet op til det er rødt, skal det nedkøles i vand. Jo længere tid materialet er varmt jo mere sker der med det.
7. Formklods
Hvis man ønsker at en metalblomst ( f.eks. ) skal have en buet form kan den hamres i en sådan formklods.
8. Kold emalje
Hvis man ønsker at farve sit metal, kan man bruge farven, der hedder kold emalje. Den koster ca.10 kr. pr farvebøtte. Farverne kan ikke blandes så blå og gul giver grøn, men man kan godt bruge farverne sammen på metallet. De ved bliver dog bare samme farve.
Læg metallet på et stykke papir. Farverne drysses på.
Metallet lægges forsigtigt over på et stykke stanniolpapir. Det hele lægges over på en brødrister i ca. 5 min.
Det tages af og afkøles. Hvis der er kommet farvepulver på papiret hældes det tilbage i bøtten.
Bukkede persienner bruges til at hælde farven på med.
Forskellige andre muligheder for at lave smykker / materialer / tips og tricks.
Tigerhalesnor er uundværlig. 50 m. koster 23,75
Klemøjer klemmer tingene fra hinanden på tigerhalesnoren.
Leganødder kan sættes på tigerhalesnor og bruges som halskæde. De bliver dyppet i narvsværte – fortyndet. Bagefter bliver de lakeret 3 gange med metallak.
Træperler kan være lidt trælse at se på, men hvis de bliver slebet med sandpapir kan de faktisk få et flot mat udseende. Man lægger perlerne mellem to stykker sandpapir.
Spillebrikker kan tit være sjove i en halskæde. F.eks. spillebrikker fra banko spil.
Med hukpiber fra lerarbejde kan man hukke plast ud ( fra plastlommer i farver eller overheads eller andet). Plaststykkerne kan også slibes, så man får et mere mat udseende. Disse runde former kan så sættes på en tigerhalesnor med klemøjer eller perler imellem.
En gl. musemåtte er også god til at skære ud og lave smykkeperler af. Eller andet godt skumgummi Der findes mange forskellige låse. F.eks. skruelåsen og indstikslåsen.
Benet fra Osso bucco er godt til at save perler i. Benet skal bare koges i sæbespåner og evt. narvsværte Smykkeelastik kan købes hos Ravstedhus. Det er helt fantastisk stærkt. Det kan bl.a. bruges til at holde sten.
Hvis man skal have perler på en blød snor. Kan det være en god idé, at sætte en klat stærk lim på et stykke papir. Lægge tråden ned i limen ( ca. 1cm. Bredde ) , mens man strækker i begge ender. Lad limen størkne på tråden. Klip tråden over, hvor limen er. Den udgør nu en form for nål, og perler kan sættes ned over.
Man kan også save i plexiglas/akrylplade. Når man saver i det, skal der sættes et stykke mærkat ( papir med klister ) de steder, hvor man saver. Støvet vil lægge sig på papiret, og klingen brænder ikke varm. Dette plexiglas kan slibes mat, hvis man ønsker det. Der kan evt. sættes similisten i. Hvis man ønsker at save en ramme i metal til en broche, så saver man selvfølgelig bare rammens mål ud, men hullet i midten af rammen er lidt sværere. – Start med at bor et hul. Derefter kan man stikke savklingen op gennem hullet og sætte den fast til saven og på den måde save hullet ud i midten.