Sy en pose med snørreluk
Sy en pose til strikketøj
Sy en rund kurve eller pose med rund bund
Patchwork
Her vil komme en del beskrivelser af, hvordan man kan arbejde med quilt og patchwork
I første omgang kan man se de vedhæftede videoer
Materialer – stof
Brug altid bomuldsstof. Vask stoffet før brug, så det ikke smitter af på de andre stoffer, som det syes sammen med. Brug vævet stof. Stof, der kan give sig, er meget problematisk at anvende til patchwork.
Håndsyet patchwork
Traditionelt set, har man syet patchwork sammen af små lapper. Når man syer i hånden, er det letteste, at man syer over pap, som vist i videoen ovenfor.
Oprindeligt gjorde man først det, at man syede stoffet fast til papstykkerne og derefter syede alle delene sammen.
At sy stoffet fast til pap benytter mange sig stadig af, da det er den mest præcise metode, men hvis man mangler tålmodighed, så kan man anvende tape eller klemmer, som vist her
Stamps
Denne metode kalder man “stamps”. Her tegnes mønstret op på vliseline uden lim. Lapperne syes på i en bestemt rækkefølge. Derfor tallene. Man syr fra bagsiden. Man starter med at sy en lap på fra vrangsiden. Så stryges lappen på plads. Næste lap holder første lap nede osv.
Stamps set fra bagsiden
Helt simpel stamp ses her, hvor man bare syer strimler på et bagstykke eller vliseline uden lim. Én efter én. Syr, stryger, syr næste osv.
Quiltning
Næsten alle patchworkarbejder skal have en bagside, da det ellers ikke holder. Når man sætter bagsiden på, så har man som ofte også et mellemlag. Når man sætter forside, mellemlag og bagside sammen hedder det at quilte. Mellemlag består oftes af pladevat eller volumenvlies. Pladevatten bruges, hvis man vil have et kraftigt udtryk
Man kan gøre det både i hånden og på maskine. Jeg foretrækker at starte med at lægge quilten ud på et stort bord. Så arbejder jeg fra midten og ud, så stoffet forskubbes mindst muligt og i hvert fald ikke ind mod midten. Så rier jeg med meget store sting lagene sammen (her den hvide tråd). Herefter quilter jeg på maskinen – også inde fra og ud. Nogle gange free styler jeg og bruger symaskinens stoppefod (her skal man huske at sænke foden og slå undertransportøren fra)
Dette er også en form for stamps. Her har jeg bare strøget vliselinen fast på stykkerne.
POSTGAARDEN | Patchwork Broderi Strik
PÅ disse hjemmesider kan man finde materialer og inspiration
Man kan også vælge at sy et kantebånd fast mellem de enkelte stykker. Så kan man efterhånden diskutere om det stadig er en quilt/patchwork
Man kan også stryge alle sine stykker på strygevliseline og bagefter sy stykkerne sammen, som vist på sidste billede
Quiltesting
Quiltesting kan laves forskelligt. Enten så laver man den, så de danner et mønster eller også så laver man dem, så de fremhæver det patchworkarbejde man har gang i. Se de to teknikker nedenfor. Vær opmærksom på den sorte tråd. Det er bare en tråd, der holder lagene sammen
Mola
Her er jeg inspireret af en gammel teknik kaldet Mola. Man quilter ned gennem mange lag stof. Mønsteret man quilter kan enten være tilfældigt som her, eller være meget præcist og skabt. F:eks. kan man vælge at qulite sommerfugle. Når så man har quiltet det hele, så begynder man at klippe forskellige lag frem. I quilten herunder har jeg valgt, at lade kanterne trevle og få et råt look, men i en “ægte” mola så folder man kanterne ind og syr efter. Hvis man f.eks. har 4 forskellige lag farver, så er pointen i molateknikken, at man på forsiden af sin quilt kan bestemme, hvor farverne skal være. Man klipper simpelthen ned til det lag, som man ønsker skal stå frem.
I billedet her under bliver det tydeligt, hvilke farver der kommer frem, når man klipper. Nogle gange bliver denne teknik også kaldt for en applikationsteknik, fordi man på en måde syer billedet fast, som i en traditionel applikation.
I billederne nedenfor er der også klippet igennem flere lag stof, men her er der klippet ned til nederste lag i alle klippene.
Broderi tema
Håndbroderi
Når man skal lave sine egne korstingsmønstre, så kan man med fordel bruge en app, der hedder: Pixel art camera
Der er også mulighed for, at man kan uploade sit eget fotografi og lave det til et mønster. Det kan gøres gratis på denne hjemmeside: https://www.pixel-stitch.net/
Broderi tema
Maskinbroderi
Her syes broderiet fra bagsiden. Der sættes amagergarn i spolehusets undertråd og spændingen ændres, så det passer.
God øvelse til at lære at tegne med symaskinen. Man har isat en broderitrykfod, en stoppefod eller slet ingen fod. Husk at sænk foden på maskinen – også selvom den ikke er på. Hvis man glemmer det, så kommer der hurtigt en “kage” af garn under broderiet
Eksempel på broderi, hvor der både er broderigarn (amagergarn) i spolehuset og almindeligt sytråd senere
Når man laver maskinbroderi kan det være lidt som at arbejde med en akvarel. Man kan med fordel bygge billedet /broderiet op af flere lag transparent stof. Man kan tale om at brodere efter sandwichmetoden. Et stykke bundstof, flere lag tyll mm og til sidst et stykke forsvindingsplast, som holder det hele på plads, når man syr. Når man er færdig med sit broderi kan man vaske det og plastikken forsvinder
Her er der også brugt forsvindingsplast. Jeg har tegnet figurerne op på plastikken og bagefter har jeg vasket det væk
Glimmertråd er et god materiale til at få en fin effekt frem. På billedet nedenfor kan man se forskellige af slagsen
Her er en broderiramme, som er god at arbejde med, når man syr på maskinen. Den er købt hos Broderi Moderne i Århus (se forhandlerlisten)
Taske i maskinbroderi
Her er der brugt forsvindingsplast. Der, hvor nettet fremkommer er der syet med lige ud sting mange gange frem og tilbage. Hvis man bruger zik-zak bliver tråden slap, når forsvindingsplasten vaskes væk
Denne kvast er syet på maskinen. Først vikler man forskellige sytråde og evt glimmertråde omkring et stykke pap, eller hvad man nu har. Når man synes det er nok tvinder man det og syer hen over den midterste del (som på billedet) på maskinen med zik zak. Herefter samler man det og zik zakker igen
Filtning
Der er to overordnede teknikker i filtning. Vådfiltning og nålefiltning. Inden for disse to teknikker findes der et have forskellige måder at gribe det an på
De materialer, der er vigtige til vådfiltning er: Håndklæde, bobleplast eller sivmåtte, gardisette, skabelon, sæbespåner eller flydende Ureasæbe (fra filtestedet)
Vådfiltning over ballon
Vådfilt i en sort sæk
Det gør oprydningsarbejdet meget lettere
Vådfiltet. De små runde cirkler er klippe i et stykke forfilt
Q